Banan cupcakes med karamel frosting

Banan cupcakes med karamel frosting

img_9591

De her cupcakes er luftige og lette og med masser af smag af banan. Frostingen er en smørcreme, pisket luftig og lækker med karamel. Har du en rigtig sød tand, så er de her helt sikkert noget for dig.

Opskrift:

12 stk

125g hvedemel

1 tsk bagepulver

170g sukker

3 æg

1 tsk vanillesukker

100g smeltet smør

2-3 bananer

Smelt smørret ved lav varme.

Pisk sukker, æg og vanillesukker sammen til det er let, lyst og luftigt.

Bland bagepulveret i hvedemelet.

Vend forsigtigt mel og smør skiftevis i æggeblandingen. Husk at sigte melet.

Mos bananerne og vend dem til sidst i dejen.

Fordel dejen i 12 muffinforme.

Bages ved 200 grader i 12-15 minutter.

img_9585

Frosting:

250g smør

250g flormelis

1 tsk vanillesukker

1-2 tsk karamel ekstrakt

1 spsk mælk

Pisk smør, flormelis og vanillesukker luftigt, sørg for at piske den rigtig godt og længe.

Tilsæt karamel lidt ad gangen og pisk godt. Det er en smagssag hvor meget karamel der skal i, så smag dig frem.

Juster fastheden på frostingen med mælken, så får du frostingen lige præcis som du bedst kan lide den.

Sprøjtes på kagerne med en tylle, og pyntes. Jeg har brugt karamel stykker og bløde guldkugler.

Velbekomme!

img_9586

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banan cupcakes med karamel frosting